Danish Horse College i Djursland Rideklub

Peter Kofoed-Holm
Peter Kofoed-Holm

Vi er både beærede og stolte over at kunne præsentere et spændende forløb, som er dannet med tilsagn fra en række toneangivende personligheder i Dansk Ridesport.

Målsætningen at vi pr. august 2011 kan åbne den nye 1-årige HG-baserede uddannelse for unge ryttere der kan og vil – til hest og hoved, med 12 studerende.

Afslutning af uddannelsen giver adgang til 2. års HG eller gymnasial ungdomsuddannelse.

Målgruppen er ryttere der, på c-niveau har redet LA1/LA.

Der vil være optagelsesprøve, i februar måned, med vægt på såvel sociale færdigheder/evnen til samarbejde som de ridemæssige evner. Tilmeldingsfrist 10. februar.





Det faglige indhold kan skitseres på følgende vis:

  • Merkantile grundfag (HG)
  • 4 timers ugentlig rideundervisning ved DRK’s berider Peter Koefoed-Holm
  • 3 x Gæsteundervisere (Bjarne Nielsen, Hasse Hoffmann, Michael Aabo)
  • 2 workshops i samarbejde med Dansk Varmblod (formentlig ifm. Eliteskuet og Hingstekåringen)
  • 2 studiebesøg,(Andreas Helgtrand og Schou&Skouboe)
  • 1 udenlandsbesøg
  • Trænerdeltagelse til 1 månedligt stævne

De studerende bliver en del af Campus Viden Djurs og vil bo i lejligheder sammen med andre studerende. Fra Campus til Djurslands Rideklub er der ca. 800 m., hvor egne heste opstaldes og hvor den daglige ridetræning foregår.

Kost, logi og alt fagligt indhold er indeholdt i uddannelsesafgift kr. 5.475/måned

Kan vi i fællesskab udvikle et spændende forløb, hvor unge udfordres i både ridning og uddannelse, vil vi naturligvis meget gerne.

Du kan læse mere om Danish Sport College i brochuren her.